En uge som alene mor

Min kæreste rejste til Tyskland i forbindelse med sit arbejde for et par uger siden. Dette betød, at jeg skulle være alene hjemme med lille Celina. Jeg tænkte ikke videre over det, fordi jeg har været alene med hende før i 5 dage, og det gik helt fint. Men ugen var virkelig frygtelig..

Hun har nogle gange nogle perioder hvor hun bare ikke vil sove, og den periode kom nu... Hver gang jeg skulle prøve at få hende til at sove, skreg hun virkelig meget og virkelig højt (ja jeg måtte altså tage ørepropper i ørerne når jeg vuggede hende i armene, så højt var det). Jeg gik med hende i armene og prøvede at få hende til at sove i flere timer.. Når hun endelig faldt i søvn, vågnede hun som regel efter 5 minutter, og skreg igen.. Jeg var rigtig heldig hvis hun sov i 30 minutter.. Det maksimale hun har sovet sammenhængende i løbet af ugen er 1,5 time, og der kunne jeg heldigvis lige få en times søvn. Jeg havde næsten ikke sovet hele ugen, og jeg har sygt ondt i armene og benene, fordi jeg gik og vuggede hende i armene hele tiden, eller gik tur med hende for at få hende til at sove. Nogle dage gik jeg 25 km, ifølge min skridttæller. På fjerdedagen kastede jeg op fordi jeg bare havde sovet 3 timer på 4 dage, og jeg tror virkelig at min krop sagde fra. Jeg blev svimmel og det begyndte også at sortne for mine øjne, og det er første gang jeg måtte ligge min baby fra mig, og lade hende skrige. Jeg måtte ned og have lidt mad, fordi jeg havde næsten ikke spist, også tog jeg hurtigt en tår sodavand (for at få energi), jeg var maks væk i 2 minutter, men jeg fik super meget dårlig samvittighed, og følte mig som en meget dårlig mor, bare at lade sit barn skrige. Men min krop kunne ikke mere, og var jeg ikke gået og havde fået noget i maven, havde jeg nok fået det meget værre. Men nej jeg lader aldrig Celina skrige, selvom mange siger at det tager hun ikke skade af, så tænker jeg ofte "hvordan ville jeg selv have det hvis det var mig der græd, men ingen var der for mig?" Men jeg dømmer ikke andre, og jeg tror på at vi som forældre ved hvad der er bedst for vores barn, og for os.

I løbet af denne her uge var jeg så ked af det, fordi jeg var helt udkørt og helt færdig, det var simpelthen så sindsygt hårdt, og helt ærligt så er det okay at sige at livet som mor er pisse hårdt en gang imellem, for det er det! Jeg har respekt for mange mennesker, men alene mødre topper virkelig listen her! Stor respekt for at I klare det!

Derudover er jeg bare så taknemlig for at jeg har en fantastisk kæreste som hjælper så godt til herhjemme, så vi begge to får søvn og overskud til vores datter. Som helsesøsteren siger, så er vi et godt team. Og selvom Celina var ked af det og næsten ikke havde sovet, og kørt mig godt ned, så elsker jeg hende over alt på jorden, og bare at se på hende gør mig glad, jeg ville aldrig nogensinde kunne undværre hende. Og jeg bliver bare så rørt når jeg tænker på hende, fordi jeg vil virkelig gøre alt for hende, og jeg er så stolt af hende, hun er det bedste i min verden <3.