Tanker om at være mor
Jeg synes ofte jeg får spørgsmålet om jeg ikke synes det er lidt hårdt at være mor? Og om det var det jeg forventede?
Og jeg plejer at sige, at jo det er hårdt, men det er det værd. Jeg får mindre søvn, jeg har ikke særlig ofte frie arme, fordi vores datter gerne vil være tæt på os hele tiden. Det er hårdt, når man prøver at få hende til at sove, men når man lægger hende fra sig for tiende gang, så vågner hun, og græder, fordi hun vil lægge tæt på os. Det er hårdt, at hun græder og man ikke ved hvorfor hun græder, har hun mon ondt et sted? Tænker man. Det er hårdt ikke at kunne få amningen til, og det er hårdt hvis man ser ens barn ikke har det godt, og ikke spiser særlig meget. Der er så skide meget som er hårdt ved at være mor.
Men det er det værd! Jeg nyder min datter. Jeg nyder midt i trætheden, at have min datter tæt på mig 24/7. Jeg nyder at hun falder til ro, når hun ligger i min favn, fordi så ved jeg at hun føler sig tryg. Jeg nyder, at hun smiler og pludrer, og ler til os, og vi mærker at hun er glad og tilfreds. Jeg nyder, at hun falder i søvn i mine arme, og at hendes lille hånd holder fast i min finger. Jeg nyder at se hendes udvikling. Jeg nyder at introducere hende for nye ting. Jeg nyder at være til nytte, og opfylde min datters behov. Jeg ved, at jeg skal nyde dette, fordi aldrig nogensinde vil jeg være så vigtig og eftertragtet for hende som jeg er nu, aldrig nogensinde vil jeg være så totalt elsket og nødvendig for hende. Jeg ved, at hun bliver ældre, og der kommer dage hvor jeg vil savne at være så tæt på hende, tænk sig når hun bliver teenager, og synes det er pinligt hvis jeg giver hende et kram. Tænk sig når hun ikke længere behøver os tæt på, for at kunne falde i søvn. Tænk sig når hun begynder at gå til fest, og jeg sidder oppe hele natten af bekymring for hvordan det går.
Jo det er hårdt, men jeg nyder det. Jeg nyder min lille baby fuldt ud, og frygter allerede når jeg ikke kan være der for hende hele tiden. For nu beskytter jeg hende, og jeg vil altid gøre alt for at passe på min datter, og støtte og elske hende. Men det værste er, at jeg ikke altid vil være ved hendes side. Når hun starter i skole, når hun tager til fest mm., jeg vil aldrig nogensinde kunne kontrollere hvem hun møder, hvem der siger hvad til hende og lignende, og det er frygteligt. For jeg vil altid have lyst til at være med hende hele tiden, og beskytte hende imod alt det onde. Men vi bliver alle ældre, og udvikler os, desværre står tiden ikke stille. Så nu nyder jeg, at jeg er med hende hele tiden. Jeg nyder vores tid sammen, og jeg elsker at være sammen med hende hele tiden.
Og jeg plejer at sige, at jo det er hårdt, men det er det værd. Jeg får mindre søvn, jeg har ikke særlig ofte frie arme, fordi vores datter gerne vil være tæt på os hele tiden. Det er hårdt, når man prøver at få hende til at sove, men når man lægger hende fra sig for tiende gang, så vågner hun, og græder, fordi hun vil lægge tæt på os. Det er hårdt, at hun græder og man ikke ved hvorfor hun græder, har hun mon ondt et sted? Tænker man. Det er hårdt ikke at kunne få amningen til, og det er hårdt hvis man ser ens barn ikke har det godt, og ikke spiser særlig meget. Der er så skide meget som er hårdt ved at være mor.
Men det er det værd! Jeg nyder min datter. Jeg nyder midt i trætheden, at have min datter tæt på mig 24/7. Jeg nyder at hun falder til ro, når hun ligger i min favn, fordi så ved jeg at hun føler sig tryg. Jeg nyder, at hun smiler og pludrer, og ler til os, og vi mærker at hun er glad og tilfreds. Jeg nyder, at hun falder i søvn i mine arme, og at hendes lille hånd holder fast i min finger. Jeg nyder at se hendes udvikling. Jeg nyder at introducere hende for nye ting. Jeg nyder at være til nytte, og opfylde min datters behov. Jeg ved, at jeg skal nyde dette, fordi aldrig nogensinde vil jeg være så vigtig og eftertragtet for hende som jeg er nu, aldrig nogensinde vil jeg være så totalt elsket og nødvendig for hende. Jeg ved, at hun bliver ældre, og der kommer dage hvor jeg vil savne at være så tæt på hende, tænk sig når hun bliver teenager, og synes det er pinligt hvis jeg giver hende et kram. Tænk sig når hun ikke længere behøver os tæt på, for at kunne falde i søvn. Tænk sig når hun begynder at gå til fest, og jeg sidder oppe hele natten af bekymring for hvordan det går.
Jo det er hårdt, men jeg nyder det. Jeg nyder min lille baby fuldt ud, og frygter allerede når jeg ikke kan være der for hende hele tiden. For nu beskytter jeg hende, og jeg vil altid gøre alt for at passe på min datter, og støtte og elske hende. Men det værste er, at jeg ikke altid vil være ved hendes side. Når hun starter i skole, når hun tager til fest mm., jeg vil aldrig nogensinde kunne kontrollere hvem hun møder, hvem der siger hvad til hende og lignende, og det er frygteligt. For jeg vil altid have lyst til at være med hende hele tiden, og beskytte hende imod alt det onde. Men vi bliver alle ældre, og udvikler os, desværre står tiden ikke stille. Så nu nyder jeg, at jeg er med hende hele tiden. Jeg nyder vores tid sammen, og jeg elsker at være sammen med hende hele tiden.
Kommentarer
Send en kommentar