Det "bedste" er jo at amme!
Jeg har siden graviditeten fået afvide, at det bedste er at amme, men hvem er det egentlig bedst for? For baby? For mig? Eller for dig?
Jeg sagde jeg gerne ville amme i graviditeten, og tænkte det ikke kunne være så svært, også var det jo det "bedste", som fagfolk og ja mange andre mennesker sagde, så selvfølgelig skulle mit barn have det "bedste".
I de tre dage vi var på sygehuset efter fødslen kæmpede vi med amningen. Vores datter havde ikke den rette sutteteknik, og fik ikke ordentligt fat. Hun skreg og skreg, og det er da klart, hun var sulten! Jeg var frustreret og ked af det, og der var omtrent 3 forskellige jordmødre inde og hjælpe os dag og nat. Det var stressende, eftersom der også var mange andre møder jeg skulle til, og vi skulle derudover også tjekkes hele tiden. Så vores hotelværelse følte jeg var et offentligt rum, for ja jordmødre og sygeplejersker kom ud og ind hele tiden, og låste sig selvfølgelig selv ind, også midt på natten når vi sov.
Da vi kom hjem, fungerede amningen fint, og jeg tror det skyldes at vi havde ro, det blev lige pludseligt hyggeligt for os begge to, uden stress fra andre omkring os.
For et par uger siden gik amningen ikke så godt igen. Vores datter bliver meget ked af det når hun ikke lige får ordentligt fat eller der ikke lige kommer mælk med det samme, så det var som om hun nægtede at blive ammet, og hun var ked af det, så jeg tog den beslutning som mor, at pumpe min mælk ud til hende, og give det på flaske, så hun fik modersmælk stadig.
Nu giver vi hende fortsat flaske, og jeg forsøger at amme også, hvis vores datter har lyst, og hvis hun ikke har lyst så dropper jeg det. Jeg vil ikke tvinge min datter til det, sådan skal det ikke være. Amning skal være en positiv oplevelse for hende, og det er det ikke altid.
Jeg har nok hørt sætningen 100 gange på bare 6 uger at "amning er jo det bedste", det er som om at man kun er god mor når man ammer, og helt ærligt så synes jeg fagpersoner skal passe meget på med dette, fordi man kan godt føle sig meget uduelig, ikke en gang at kunne amme sit eget barn. Alle forventer at kvinder ammer, og jeg har selv følt mig som en dårlig mor ikke at kunne få det til.
Kære sundhedspersonale, bliv bedre til at informere om andre alternativer, hvis amningen ikke går! Ja amning er sundt for vores børn, modermælk er den mest naturlige fødekilde og det bedste for vores spædbarn, og ja mit barn får mit modermælk, selvom jeg ikke får amningen til hver dag! Jeg pumper bare i stedet! Nogle andre, får ikke amningen til fordi de ikke har nok mælk, og der synes jeg helt klart, at der burde være en større information og åbenhed omkring modermælkserstatning.
Vi har ofte fået udsagn som "Jamen det er jo så besværligt og pumpe og give på flaske", og nej det synes jeg bestemt ikke. Ja det tager tid og pumpe, ja flaskerne skal steriliseres, ja mælken skal varmes, men det er hvad man gør det til. Det vigtigste for vores familie er at vores datter får mad, bliver mæt, og får en god oplevelse med måltidet, og det gør hun nu, og det fungerer for vores familie. Så ærligtalt, så er jeg ligeglad med hvad alle andre mener er korrekt, vi gør det der fungerer for os, og nej det bedste for os er ikke at fuldtidsamme, måske kommer det, men ikke nu, og det er helt okay, for det bedste er ikke at amme, for alle. Måske er det bedst for dig, men ikke for alle. Det bedste for os, er at vores datter bliver mæt, og er tilfreds og glad.
Og til jer mødre derude der sætter og ikke kan få amningen til eller har valgt amningen fra af andre årsager. Vi er ikke dårlige mødre! Vi vælger det der er bedst for vores barn og for os. Der er intet galt med os, men der er noget galt med kulturen i sundhedssystemet, der er noget galt med at betegne hvad der er rigtigt og forkert.
I de tre dage vi var på sygehuset efter fødslen kæmpede vi med amningen. Vores datter havde ikke den rette sutteteknik, og fik ikke ordentligt fat. Hun skreg og skreg, og det er da klart, hun var sulten! Jeg var frustreret og ked af det, og der var omtrent 3 forskellige jordmødre inde og hjælpe os dag og nat. Det var stressende, eftersom der også var mange andre møder jeg skulle til, og vi skulle derudover også tjekkes hele tiden. Så vores hotelværelse følte jeg var et offentligt rum, for ja jordmødre og sygeplejersker kom ud og ind hele tiden, og låste sig selvfølgelig selv ind, også midt på natten når vi sov.
Da vi kom hjem, fungerede amningen fint, og jeg tror det skyldes at vi havde ro, det blev lige pludseligt hyggeligt for os begge to, uden stress fra andre omkring os.
For et par uger siden gik amningen ikke så godt igen. Vores datter bliver meget ked af det når hun ikke lige får ordentligt fat eller der ikke lige kommer mælk med det samme, så det var som om hun nægtede at blive ammet, og hun var ked af det, så jeg tog den beslutning som mor, at pumpe min mælk ud til hende, og give det på flaske, så hun fik modersmælk stadig.
Nu giver vi hende fortsat flaske, og jeg forsøger at amme også, hvis vores datter har lyst, og hvis hun ikke har lyst så dropper jeg det. Jeg vil ikke tvinge min datter til det, sådan skal det ikke være. Amning skal være en positiv oplevelse for hende, og det er det ikke altid.
Jeg har nok hørt sætningen 100 gange på bare 6 uger at "amning er jo det bedste", det er som om at man kun er god mor når man ammer, og helt ærligt så synes jeg fagpersoner skal passe meget på med dette, fordi man kan godt føle sig meget uduelig, ikke en gang at kunne amme sit eget barn. Alle forventer at kvinder ammer, og jeg har selv følt mig som en dårlig mor ikke at kunne få det til.
Kære sundhedspersonale, bliv bedre til at informere om andre alternativer, hvis amningen ikke går! Ja amning er sundt for vores børn, modermælk er den mest naturlige fødekilde og det bedste for vores spædbarn, og ja mit barn får mit modermælk, selvom jeg ikke får amningen til hver dag! Jeg pumper bare i stedet! Nogle andre, får ikke amningen til fordi de ikke har nok mælk, og der synes jeg helt klart, at der burde være en større information og åbenhed omkring modermælkserstatning.
Vi har ofte fået udsagn som "Jamen det er jo så besværligt og pumpe og give på flaske", og nej det synes jeg bestemt ikke. Ja det tager tid og pumpe, ja flaskerne skal steriliseres, ja mælken skal varmes, men det er hvad man gør det til. Det vigtigste for vores familie er at vores datter får mad, bliver mæt, og får en god oplevelse med måltidet, og det gør hun nu, og det fungerer for vores familie. Så ærligtalt, så er jeg ligeglad med hvad alle andre mener er korrekt, vi gør det der fungerer for os, og nej det bedste for os er ikke at fuldtidsamme, måske kommer det, men ikke nu, og det er helt okay, for det bedste er ikke at amme, for alle. Måske er det bedst for dig, men ikke for alle. Det bedste for os, er at vores datter bliver mæt, og er tilfreds og glad.
Og til jer mødre derude der sætter og ikke kan få amningen til eller har valgt amningen fra af andre årsager. Vi er ikke dårlige mødre! Vi vælger det der er bedst for vores barn og for os. Der er intet galt med os, men der er noget galt med kulturen i sundhedssystemet, der er noget galt med at betegne hvad der er rigtigt og forkert.
Kommentarer
Send en kommentar