Min fødsel
Jeg har ikke skrevet i lang tid, mest fordi jeg nu har født. Jeg fødte lille C d. 10. feb, 8 dage efter terminen. Vi har haft meget travlt med at finde en rytme, og lære vores dejlige lille pige at kende, derfor skriver jeg først nu, imens hun sover lige ved siden af mig. Dette indlæg kommer til at handle om hvordan min fødsel var.
Jeg havde vandafgang natten til torsdag kl. 00.20 gik vandet. Jeg var glad/spændt og nervøs, fordi nu tænkte jeg, at nu skal jeg snart føde. Vandet gik og vi kørte på sygehuset. På sygehuset tjekkede de mig, og de tjekkede baby. Jeg havde sammentrækninger i livmoren, men de var desværre ikke så tætte. Vi overnattede på sygehuset, og håbede at sammentrækninger ville blive tættere, men desværre gjorde de ikke det, og vi tog hjem igen næste morgen (torsdag d. 9). I løbet af dagen havde jeg veer, men de var ikke særlig tætte. Aftenen kom og jeg havde simpelthen så ondt, så vi valgte at ringe til sygehuset og tage derind igen. Da jeg kom på sygehuset kunne de se, at jeg havde veer, og der var få minutter imellem dem, og jeg havde 4 cm åbning. Vi blev på sygehuset og sov, og håbede lille C ville komme i løbet af natten. Jeg havde veer og de gjorde sindsygt ondt, puha.. Kl. 07.00 om morgenen blev jeg tjekket, og der havde jeg 8 cm åbning. Jeg havde meget ondt, og valgte derfor at få epidural, og gud hvor er det bare det mest fantastiske i verden. Efter at have haft så hårde veer i så lang tid, kunne jeg endelig slappe lidt af, og hvile mig. Epiduralen hjalp mig rigtig meget, selvom det stadig gjorde ondt, var smerten ikke så slem som før. Min kæreste var med til fødslen, og hvor var han bare fantastisk til at opmuntre og støtte mig. Jeg havde i løbet af fødslen to forskellige jordmødre. Den første var svensk, hende kunne jeg godt lide. Den anden kom efter kl. 07.00, fordi der havde de vagtskifte. Hun havde en elev med. Jeg havde hele tiden tænkt, at jeg ville synes det var irriterende, at have en elev rendende, og hun skulle se mig have ondt og det ville bare være irriterende. Men hold nu op, hvor var jeg glad for eleven var der. Jeg var faktisk gladere for eleven end for jordmoren haha. Eleven var bare så medfølende, og opmuntrene og rigtig god at snakke med, hvor jordmoren var mere 'rutine' menneske, man kunne godt mærke, at hun havde haft mange fødsler, og hun var dygtig ja, men jeg synes ikke hun var så medfølende. Jeg havde veer så længe, og havde næsten ikke spist noget i 1,5 døgn, jeg var træt og udkørt og kunne næsten ikke mere. Jeg prøvede mange forskellige stillinger, jeg prøvede at gå, jeg prøvede at hoppe/sidde på en bold, jeg prøvede forskellige stillinger i sengen. Jeg prøvede også lystgas, men hold da op hvor fik jeg kvalme af det, så det brugte jeg faktisk ikke.
Kl. 10.30 skulle jeg begynde og presse, og hold da op det er det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. Det gjorde så sindsygt ondt, og jeg ved virkelig ikke hvordan den smerte kan beskrives, men puha hvor gjorde det ondt. Jeg var til sidst ved at give op, jeg havde ikke flere kræfter tilbage, jeg var bange, jeg var træt, jeg var frustreret. Min kæreste stod ved min side og opmuntrede mig, og jordmoren, eleven og børnelægen opmuntrede mig, men hold nu op hvor var det hårdt. Jeg sagde til sidst, at nu kunne jeg ikke mere, jeg ville have kejsersnit! Jeg græd og jeg ville faktisk bare hjem! Men jeg pressede videre, og efter 2 pres mere, kom vores dejlige datter ud, fredag d. 10.02 kl. 12.03.
Da hun kom ud, blev hun med det samme lagt op på mig, og jeg kan slet ikke beskrive den lykke følelse jeg fik. Jeg har aldrig oplevet den følelse før. Jeg græd af glæde, og følte mig som verdens heldigste i hele verden! Jeg havde min datter ved mig, og min kæreste lige ved siden af. Min kæreste græd også af glæde, og alt omkring mig var ligesom forsvundet. Det var som om at vi var inde i en bobbel, bare os tre. Jeg hørte ikke efter hvad jordmødrene sagde, jeg lagde ikke mærke til at de syede mig. Jeg føler bare jeg lå inde i en bobbel, med de to aller vigtigste personer i mit liv. Det er det mest fantastiske jeg nogensinde har oplevet. Min fødsel var ganske hård, men hold nu op da hun kom ud til os, ville jeg gøre det en million gange igen. Den følelse af glæde og lykke, håber jeg alle kommer til at opleve.
Jeg elsker vores lille familie så højt.
Jeg havde vandafgang natten til torsdag kl. 00.20 gik vandet. Jeg var glad/spændt og nervøs, fordi nu tænkte jeg, at nu skal jeg snart føde. Vandet gik og vi kørte på sygehuset. På sygehuset tjekkede de mig, og de tjekkede baby. Jeg havde sammentrækninger i livmoren, men de var desværre ikke så tætte. Vi overnattede på sygehuset, og håbede at sammentrækninger ville blive tættere, men desværre gjorde de ikke det, og vi tog hjem igen næste morgen (torsdag d. 9). I løbet af dagen havde jeg veer, men de var ikke særlig tætte. Aftenen kom og jeg havde simpelthen så ondt, så vi valgte at ringe til sygehuset og tage derind igen. Da jeg kom på sygehuset kunne de se, at jeg havde veer, og der var få minutter imellem dem, og jeg havde 4 cm åbning. Vi blev på sygehuset og sov, og håbede lille C ville komme i løbet af natten. Jeg havde veer og de gjorde sindsygt ondt, puha.. Kl. 07.00 om morgenen blev jeg tjekket, og der havde jeg 8 cm åbning. Jeg havde meget ondt, og valgte derfor at få epidural, og gud hvor er det bare det mest fantastiske i verden. Efter at have haft så hårde veer i så lang tid, kunne jeg endelig slappe lidt af, og hvile mig. Epiduralen hjalp mig rigtig meget, selvom det stadig gjorde ondt, var smerten ikke så slem som før. Min kæreste var med til fødslen, og hvor var han bare fantastisk til at opmuntre og støtte mig. Jeg havde i løbet af fødslen to forskellige jordmødre. Den første var svensk, hende kunne jeg godt lide. Den anden kom efter kl. 07.00, fordi der havde de vagtskifte. Hun havde en elev med. Jeg havde hele tiden tænkt, at jeg ville synes det var irriterende, at have en elev rendende, og hun skulle se mig have ondt og det ville bare være irriterende. Men hold nu op, hvor var jeg glad for eleven var der. Jeg var faktisk gladere for eleven end for jordmoren haha. Eleven var bare så medfølende, og opmuntrene og rigtig god at snakke med, hvor jordmoren var mere 'rutine' menneske, man kunne godt mærke, at hun havde haft mange fødsler, og hun var dygtig ja, men jeg synes ikke hun var så medfølende. Jeg havde veer så længe, og havde næsten ikke spist noget i 1,5 døgn, jeg var træt og udkørt og kunne næsten ikke mere. Jeg prøvede mange forskellige stillinger, jeg prøvede at gå, jeg prøvede at hoppe/sidde på en bold, jeg prøvede forskellige stillinger i sengen. Jeg prøvede også lystgas, men hold da op hvor fik jeg kvalme af det, så det brugte jeg faktisk ikke.
Kl. 10.30 skulle jeg begynde og presse, og hold da op det er det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. Det gjorde så sindsygt ondt, og jeg ved virkelig ikke hvordan den smerte kan beskrives, men puha hvor gjorde det ondt. Jeg var til sidst ved at give op, jeg havde ikke flere kræfter tilbage, jeg var bange, jeg var træt, jeg var frustreret. Min kæreste stod ved min side og opmuntrede mig, og jordmoren, eleven og børnelægen opmuntrede mig, men hold nu op hvor var det hårdt. Jeg sagde til sidst, at nu kunne jeg ikke mere, jeg ville have kejsersnit! Jeg græd og jeg ville faktisk bare hjem! Men jeg pressede videre, og efter 2 pres mere, kom vores dejlige datter ud, fredag d. 10.02 kl. 12.03.
Da hun kom ud, blev hun med det samme lagt op på mig, og jeg kan slet ikke beskrive den lykke følelse jeg fik. Jeg har aldrig oplevet den følelse før. Jeg græd af glæde, og følte mig som verdens heldigste i hele verden! Jeg havde min datter ved mig, og min kæreste lige ved siden af. Min kæreste græd også af glæde, og alt omkring mig var ligesom forsvundet. Det var som om at vi var inde i en bobbel, bare os tre. Jeg hørte ikke efter hvad jordmødrene sagde, jeg lagde ikke mærke til at de syede mig. Jeg føler bare jeg lå inde i en bobbel, med de to aller vigtigste personer i mit liv. Det er det mest fantastiske jeg nogensinde har oplevet. Min fødsel var ganske hård, men hold nu op da hun kom ud til os, ville jeg gøre det en million gange igen. Den følelse af glæde og lykke, håber jeg alle kommer til at opleve.
Jeg elsker vores lille familie så højt.
Kommentarer
Send en kommentar