Gæsteblogger Maria - En sej kommende alene mor

Hej læsere!

Mit navn er Maria, jeg er 23 år og har fået lov til at være gæsteblogger her på Birtes blog. Jeg vil dele lidt af historien som kommende alene-mor.  

Min historie begynder den 18/1-2016, hvor jeg starter på Social- og Sundhedsskolen. Jeg starter på grundforløbet og opdager hurtigt at skolen har et aktivt elevråd, som jeg selvfølgelig skal være medlem af. Efter første elevrådsmøde bliver jeg valgt ind som elevrådssekretær, og det er her det hele starter. Fordi jeg var elevrådssekretær, skulle jeg arbejde meget sammen med elevrådsformanden – og det varede ikke længe før skolearbejdet blev skiftet ud med flirt. Da der var gået et halvt år, havde jeg bestået grundforløbet – fået en kæreste (hint hint, elevrådsformanden) og vi snakkede om at flytte sammen.

Omstændighederne gjorde at vi flyttede sammen ret hurtigt, og det gik vidunderligt. I starten. Vi levede på en lyserød sky, som alle ny-forelskede par, gør – og vi hyggede os. På daværende tidspunkt boede vi sammen med 2 andre i en hybel, og vi tænkte at det var på tide at vi fik vores egen lejlighed, så vi sagde ja til den første vi fik tilbudt! Juhu! Lykken var, at vi skulle have vores eget lille hjem sammen.

Jeg havde i en periode følt mig lidt sløv, forkølet, træt og bare generelt udmattet men jeg sagde til mig selv at det var bare fordi vi var flyttet og skulle lige på plads. Jeg havde samtidig haft sådan nogle underlige episoder hvor jeg tissede i bukserne. Ja, i know. 22 år gammel og tisser i bukserne, jeg tænkte præcis det samme men troede egentlig bare det var grundet den øgede sex. (hi hi) Jeg sad så alene hjemme en weekend, ’elevrådsformanden’ var i København på forretningstur og tænkte ”Nu tager du lige en graviditetstest, bare for at være på den sikre side.” Jeg stiller an i stor stil, slæber både bord, glas, papir, pipette og hele svineriet ud på toilettet for at sikre mig at det bliver gjort ordenligt. Til min store overraskelse – to streger. Ikke en lidt utydelig og vattet streg – to meget tydelige streger og jeg er i chok!!! (Ps. Vi havde ikke brugt beskyttelse, så jeg var godt klar over hvad det kunne ende ud i – men jeg havde ikke troet jeg kunne få børn)

Ind af døren kommer ’elevrådsformanden’: ”Hej skat, jeg er tidligt hjemme” og jeg stamper ligeså stille ud af toilettet og siger ”gå lige derud og kig på bordet.” Vi skal være forældre!

Mandag kommer og jeg ringer til lægen, hvor jeg får af vide at de vil ikke se mig før der er gået nogle uger. De regner med at jeg er 5 uger henne – og vil først se mig når jeg er 9 uger henne. Den laaaaaaange måned gik og vi tog til lægen, hvor vi udfyldte vandrejournal og fik alle de klassiske informationer omkring hvad det indebærer at være gravid:

·       Du får kvalme, men bare rolig det går over igen efter uge 12

·       Du vil få ondt, men bare rolig det er normalt – alle ledbånd skal udvide sig

·       Du vil opleve hormonændringer, men bare rolig det går over igen

Okay! Gotcha! Jeg er 100% klar på at være gravid!

….NOT! Der er så mange ting lægen ikke fortæller, så mange ting som virkelig kan sætte et forhold på prøve. Og det var hvad der skete. Da jeg var 4 måneder henne, kunne ’elevrådsformanden’ ikke være sammen med mig mere, og vi gik hver til sit. Jeg var fuldstændig knust i en måned. På samme tid døjede jeg med kvalme – ikke kun morgenkvalme, eller aftenkvalme, eller formiddagskvalme, hele-tiden-døgnet-rundt kvalme. Øv. Jeg kastede op i stride strømme, kunne hverken holde mad eller vand nede, og jeg følte mig som en 4000 år gammel mumie.

Jeg kontaktede min læge og bad ham om at hjælpe mig, og jeg var villig til at gøre ALT for at få det bare en lille smule bedre. Han målte mit blodtryk, tjekkede mit urin og målte min vægt. Da han så jeg havde tabt 7 kg, mente han det var en god ide at tage et smut forbi gynækologisk ambulatorium – så det var næste stop. Jeg blev tjekket, fik taget blodprøver og baby blev scannet – ”Du fejler intet, Maria. Det er bare graviditetsbetinget kvalme og opkast. Og baby har det godt.” TAK MODER JORD, sikke dog en vidunderlig måde at formerer sig til på! Heldigvis gik der ikke længe før jeg spiste igen, 1 ½ måneds helvede var ovre!

Jeg rundede de 18 uger og vi skulle til MD-scanning. Jeg havde spurgt ’elevrådsformanden’ om han ville med og det ville han gerne. Jeg var skide nervøs, kastede op flere gange inden vi skulle ind – og græd også en smule…. Okay, meget…. Men vi gik ind, fik af vide at vores baby var sund og rask, og i øvrigt en dreng! Vi var lykkelige, og selvom vores forhold til hinanden var noget l.o.r.t så havde vi en perfekt søn!

Uge 20 kom og jeg mærkede lillemanden sparke for første gang. Jordemoderen havde sagt jeg skulle mærke efter små bobler, ligesom når man åbner en sodavand – eller fisk der svømmer, men jeg mærkede ham sparke – tydeligt – og jeg var slet ikke i tvivl. Det var ovenud den bedste, underligste og mest ubehagelige følelse jeg nogensinde har prøvet før – men det var min baby, han var stadig i live (Ja jaaa, men førstegangsmødre er bare mere paranoide) og han sparkede til!

’Elevrådsformanden’ fik sig en ny kæreste, jeg var rasende og vi stoppede al kontakt. Jeg brugte i stedet tiden på at flytte ind i min nye dejlige lejlighed, ”bygge rede” – og mærke lillemanden sparke, hver morgen og hver aften. Så dejligt, men også trist at skulle være alene om, især nu hvor man kan mærke ham udenpå.

Jeg er nu 27+4 – jeg snakker med x’en igen, vi skal ikke være kærester igen, men vi prøver at være venner for vores søns skyld. Jeg har kun kvalme og opkast engang imellem, men døjer meget med problemer i bevægeapparatet – hvilket betyder at jeg er blevet sygemeldt på fuldtid. Jeg oplever smerter i lænden, bækkenet, ledbånd og ben, flere gange om dagen – men lige så start lillemanden sparker, så glemmer jeg alt om hvor ondt jeg har haft.

For at runde min korte (*host host* lange) historie af, hvis jeg komme med nogle ting/råd/og lign. Som ingen fortalte mig om da jeg blev gravid:

·       Alle graviditeter er forskellige, så lyt til din krop frem for alt det alle andre siger. Ja din mor, hendes mor og hendes mor har været gravide – men det er helt 100 at deres graviditet ikke var ligesom din vil være. Lyt til dig selv, det er aller vigtigst!

·       Det er ikke altid sjovt at være gravid, din krop ændre sig SÅ meget. Eksempler: Du får ømme bryster, du får øget kropsbehåring, du får forstoppelse og hæmorider – og du får enormt øget hormoner, og derfor græder du meget mere end normalt.

·       Mænd aner ikke hvad det vil sige at være gravid. De kan ikke sætte sig ind i det, og bliv ikke overrasket hvis din kæreste/mand virker overfladisk eller ikke-omsorgsfuld. De bærer ikke rundt på barnet, gennemgår ikke de samme forandringer og mærker ikke de første spark – så derfor har de ingen chance for at sætte sig ind i hvordan det er at være gravid.

·       Kvalmen stopper ikke nødvendigvis efter uge 12, og lægen kan hjælpe dig! Der findes kvalmestillende gravid-venlig medicin, så hvis du er helt ude i hampen så sig til din læge at du vil have the good stuff.

·       Nye mødre er de værste! De har for mindre end 24 timer siden, født en unge og nu føler de at de skal fortælle dig ALT om hvordan du skal passe og opdrage dit kommende barn. LUK DET UDE!!!!! De vil med garanti forklarer dig hvor ondt det gør at føde, at du skal huske at tage voksen-bleer med på sygehuset og at dit barn vågner 67 gange om natten de første 3 uger, men luk det nu ude. Det er deres oplevelse, og det er ikke sikkert din bliver lige sådan.

·       Den her går ud til alle mine fellow-single-moms: Det er OK at græde over x’en. De er far til jeres barn, og vil altid være noget specielt for dig – selvom I ikke er kærester mere. Gør hvad der er bedst for jeres barn, og hvis I ikke kan blive enige så spørg endelig om hjælp! Det er ikke et tabu at bede om hjælp, når det handler om det vigtigste i jeres liv; jeres barn.

Hvis du stadig læser med nu, så flot klaret! (ha ha) Og tusinde tak fordi du gad læse med. Jeg håber I kan bruge min historie til et eller andet, hvis ikke, så ved I lidt om mig.

xx Maria K. Christensen <3