Graviditet og ny blog
Lige nu er jeg gravid. Faktisk er jeg 30 uger henne, og 2
dage. Jeg forstår det egentlig ikke.. Jeg synes lige jeg har fundet ud af at
jeg var gravid, og nu har jeg bare 10 uger igen. Jeg har så meget på hjertet.
Mange tanker og refleksioner som jeg gerne vil lufte og dele med jer, derfor
har jeg oprettet denne her blog.
Dette er mit første blogindlæg, så jeg tænkte
jeg ville fortælle lidt om mig selv. Jeg er en 24 årig kvinde, som hedder Birte. Jeg bor sammen
med min norske kæreste (M) i Norge. Jeg har boet her i 1,5 år og arbejder som
pædagog i en børnehave.
Jeg har faktisk altid haft en stor drøm om at få børn, og
gerne tidligt, så jeg kan nå at være ung med mine børn. Ca. et halvt år efter
jeg blev kærester med søde M, så blev jeg gravid, og vi var og er begge meget
glade for det, faktisk glæder vi os uvirkeligt meget.
Denne her blog vil handle om min rejse igennem graviditeten,
om mine tanker og følelser, om gode og dårlige tider, og selvfølgelig om livet
efter graviditeten som mor.



Kommentarer
Send en kommentar