Det bedste ved at være mor

Jeg snakkede lidt med min kære mand om dette en dag.. At selvom det hele kan være frustrerende og hårdt at være mor og far for den sags skyld. Det kan f.eks. være frustrerende, at barnet er vågen hele natten, at det ligger sig på gulvet og skriger fordi det ikke vil i seng, at aftensmaden bliver kastet i hovedet på dig og at det pludselig siger "NEJ" til alt.. Så overgår kærligheden det hver eneste dag. Det er svært at sætte ord på, og det er svært at forklare, men jeg vil prøve at gøre det nu. 

Når jeg møder mit barns smil, så glemmer jeg at jeg 30 sekunder inden fik hele håret fuld af spaghetti og kødsovs, jeg glemmer den manglende søvn og alle de ting som frustrerede mig i øjeblikket. For når min datter smiler til mig, så smelter jeg. Mit hjerte dunker, som at være forelsket, men bare på et helt andet plan som er så svært at forklare. Denne her kærlighed er så stærk. Jeg er overbevist om, at det er det stærkeste der findes: Kærlighed mellem dig og dit barn. 

Jeg har været meget forelsket i min mand, og i andre mænd før ham, men det kan slet ikke måle sig med den følelse man får for sit barn. Kærlighed har fået en helt anden betydning, og jeg vil gøre alt for mit barn. 

Og nu vil jeg endelig komme til sagen, selvom det er vanskeligt at komme helt derhen.. Men med min datter, så har jeg opdaget hvor heldig jeg er, jeg er så skide taknemmelig for det jeg har! Det er så vildt hvor meget jeg har ændret mig som person, fordi jeg er blevet mor. Jeg er ikke selv så vigtig længere, det er min datter der kommer først, og jeg har ingenting imod det! Det er skønt, at hun kommer før mig. 

Jeg elsker når min datter kommer springene imod mig, og tager hendes arme rundt om min hals og giver mig et kram, og at jeg indser at det dyrebareste smykke jeg nogensinde kunne have rundt min hals, er mit barns arme. 

Noget af det bedste ved at være mor er, at jeg altid vil være hendes tryghed. Jeg bliver valgt foran alle andre, og ingenting kan slå mig, fordi jeg er hendes mor og giver hende den tryghed og kærlighed som ingen andre kan give hende. 

Jeg elsker at lugte til min datter, det er bedre end blomster. 

Det bedste er når mit barn går ud fra hendes komfortzone og prøver og lære noget nyt. Noget hun aldrig har turdet før. Og selvom jeg står ved siden af, og er ved af skide i bukserne af frygt for at det ender galt når hun alene går ned af trappen. Så er det bedste at se glæden i hendes ansigt over at dette klarede hun. Det er så magisk, og nogle gange fælder jeg en tåre eller to, fordi det er så ægte, glæden i hendes ansigt, og den går helt ind i mit moderhjerte. 

Det bedste er, at du kommer tilbage til børne universet. Regninger, arbejde og "voksenlivet" kan vente, for nu skal du lege. Bygge med lego med dit barn, sige "tutt tutt" og køre toget hen til stationen, synge børnesange, og rutsje, gynge, have te selskap sammen med gurli gris og leve i børne universet med dit barn. 

Det bedste er kærligheden du giver og får tilbage. Du kan opleve at blive frustreret men det går hurtigt væk igen. Tænk på alt det du har fået og vær taknemmelig for det. 

Kommentarer

Populære opslag